Spring til indhold (tryk på Enter)
Viborg

Vi søger dedikerede og engagerede personer, der brænder for at gøre en forskel og vil være med til at tiltrække frivillige til vores vigtige hjælpeaktiviteter hos Røde Kors Viborg. Som frivillig i vores rekrutteringsteam vil du bruge dine kommunikations-, projektledelses- eller menneskelige erfaringer til at sikre, at endnu flere mennesker kan modtage den nødvendige hjælp fra Røde Kors Viborg, både lokalt og globalt.

Røde Kors Viborg udvikler løbende nye lokale aktiviteter, der alle drives af frivillige. Vi har en mission om at hjælpe dem, der har brug for det, både i vores lokale samfund og ude i verden. For at nå vores mål drømmer vi om at danne et frivilligt rekrutteringsteam, og vi håber, at du vil være med på holdet!

Hvad gør en frivillig i rekrutteringsteamet?

Som en del af rekrutteringsteamet får du mulighed for at hjælpe vores aktivitetsledere med at tiltrække nye frivillige, så endnu flere kan få den nødvendige hjælp. Du vil være med til at gøre det lettere og sjovere at være en frivillig leder. Du kan bidrage inden for forskellige områder, herunder:

Vi forestiller os, at du:

  • Sparre med frivilligledere om deres behov for nye frivillige
  • Finde veje til at tiltrække nye frivillige og afprøve forskellige metoder
  • Udvikle og teste innovative måder at engagere frivillige på her og nu
  • Håndtere modtagelse af nye frivillige fra kampagner og event

Det får du ud af det:

  • Bruge din erfaring til at gøre en forskel
  • Møde positive mennesker, som ønsker at hjælpe
  • Tilrettelægge dit engagement, så det passer din kalender (1-3 timer om ugen).

Du får desuden adgang til sparring, kurser, ressourcer og netværk: I Danmarks største humanitære organisation er du aldrig alene.

Remove