Plejehjemsindsatsen
Frivillige på Viborgs plejehjem: Liv og glade dage i hverdagen.
Hvad er plejehjemsindsatsen?
Røde Kors præsenterer en unik mulighed for at bringe ekstra liv, humør og afveksling ind i hverdagen for jeres beboere. Vi ønsker at samarbejde med jer om at skabe et mere dynamisk og glædesfyldt miljø gennem frivillige aktiviteter og samvær. Ved at inddrage frivillige kan vi sammen sikre, at beboerne får endnu flere meningsfulde og glædesfyldte stunder. De frivillige kan bidrage med nye aktiviteter, dedikeret tid og personlig opmærksomhed, som kan gøre en stor forskel i hverdagen, hvor personalets opgavemængde måske ikke altid tillader, at man foretager sig ting, der ikke er skemalagte.
Vi forestiller os, at du:
- Er engageret og omsorgsfuld med interesse i at gøre en forskel for beboerne på plejehjemmet.
- Har evnen til at lytte, snakke og skabe nærvær, så beboerne føler sig set og hørt.
- Måske har du kreative evner eller interesser, som du kan bruge til at lave små projekter eller aktiviteter med beboerne (f.eks. spil, håndarbejde eller musik)
Det får du ud af det:
- En følelse af at gøre en positiv forskel i ældre menneskers liv, og du vil kunne se, hvordan dine indsatser skaber glæde og tryghed.
- Mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre frivillige, hvor I kan udveksle erfaringer og støtte hinanden.
- Praktisk erfaring inden for ældreomsorg, der kan være værdifuld, hvis du interesserer dig for sundhed, socialt arbejde eller plejesektoren.
Hvad gør en frivillig i plejehjemsindsatsen?
Der findes to typer af frivillige til aktiviteten:
- Tilkaldefrivillige: Disse frivillige tilbyder fleksibilitet og kan hjælpe med afgrænsede opgaver, når det passer ind i deres tid. De er ikke fast tilknyttede, men kan kontaktes ved behov. Personalet vil have en navneliste over tilkaldefrivillige, som kan assistere efter behov eller kan tage kontakt til aktivitetslederen hos Røde Kors.
- Fastfrivillige: Frivillige, som er fast tilknyttet et eller flere plejehjem /plejecenter og vil komme på bestemte tidspunkter og dage. Dette skaber kontinuitet og genkendelighed for både beboere og personale og giver den frivillige mulighed for at være med til at planlægge aktiviteter frem i tiden
Aktiviteter, som frivilligteamet eventuelt kan løfte:
Vi forventer at kunne tilbyde en bred vifte af aktiviteter, herunder:
- Sang og musik
- Motion og stolegymnastik
- Særlige arrangementer
- Højtlæsning af avisen eller en god bog
- Spadsereture
- Bankospil
- Strikkeklub
- Deltage i udflugter
- Cafefrivillig
- Arrangere foredrag
- Hyggesnak
Vores aktivitetsledere vil sørge for, at de frivillige er godt klædt på til opgaverne. For at sikre et professionelt og respektfuldt samarbejde, vil alle frivillige blive introduceret til de nødvendige formalia, herunder tavshedspligt og andre vigtige retningslinjer. Der være en klar rollefordeling mellem medarbejdere og frivillige. Dette betyder, at alle ved præcis, hvem der gør hvad, hvilket skaber tryghed.