Spring til indhold (tryk på Enter)
Viborg

Hvad er besøgstjenesten?

Ensomhed er et stigende problem i Danmark. Den har ingen alder, men sniger sig ind på os, isolerer os fra fællesskabet og forringer vores livskvalitet.

Følelsen af ensomhed kan ramme alle, og der kan være mange forskellige grunde til den. Måske føler du dig ensom, fordi dine venner er faldet fra, eller fordi din familie er langt væk? Måske har du svært ved at komme ud blandt andre, eller måske mangler du en at tale med om stort og småt – om hverdagen og livet.

Følelsen af ensomhed kan ramme alle. Men med besøgstjenesten tilbyder vi dig, der er fyldt 65 år, og som ønsker hyggeligt samvær med en frivillig besøgsven en gang om ugen velkommen. Er du under 65 år, så henvise vi til gengæld til andre tilbud i Viborg Kommune.

Vores besøgsvenner rundt i landet besøger hver uge tusindvis af ensomme mennesker, der glæder sig til et besøg. Og det vigtigste for vores besøgsvenner er nærværet. De glæder sig altid til hyggelige og tætte samtaler om stort og småt i livet. Det kan være snakke om fælles interesser, gerne mens man laver andre ting, så som gåtur, fællesspisning, cafébesøg, udflugter eller andet.

Hvad gør en frivillig i besøgstjenesten?

En frivillig i Røde Kors’ besøgstjeneste besøger typisk ældre eller ensomme mennesker i deres hjem for at tilbyde socialt samvær og støtte. Besøgene kan omfatte samtale, spil, gåture eller andre aktiviteter, som den besøgte person finder glæde i.

Vi forestiller os, at du:

  • Som frivillig kan bidrage til at skabe større forståelse og respekt for forskellige samfundslag og livssituationer
  • Som frivillig bruger du som regel en time eller 2 om ugen  eller hver anden uge
  • Som frivillig er god til at lytte og interesserer dig oprigtigt for andre medmennesker

Det får du ud af det:

  • Muligheden for at gøre en positiv forskel i samfundet og bidrage til at forbedre livskvaliteten for mennesker i en sårbar situation
  • Mulighed for at udvikle sine sociale færdigheder og skabe meningsfulde relation med de mennesker, man besøger
  • Mulighed for at blive en del af Røde Kors’ lokale og landsdækkende kamp mod ensomhed
  • Mulighed for at lære mere om sig selv og udvikle personlige egenskaber som empati, tålmodighed og omsorg